Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Den lyttende kirke - online

Den lyttende kirke - online
Udgivet tir d. 26. jan 2021, kl. 11:28
Nyheder

Under corona-krisen tilbyder vi i Den Lyttende Kirke at lytte til dig online – på nettet via zoom eller på mobil

I Den Lyttende Kirke vil vi gerne tilbyde dig et fortroligt rum, hvor du kan tale om det, der fylder i dig, og opleve at blive hørt – og derved kunne finde lindring. Det er en mulighed for at lytte til dig selv, mens en anden lytter opmærksomt med. En mulighed for at reflektere over noget og komme til større klarhed, for en stund at gå vejen sammen med en anden, så du får en erfaring af ikke at være alene.

Vi lytter uden at afbryde. Fokus er på dig. Indimellem reflekterer vi dine ord tilbage, så du hører dine ord en gang til. Når du er færdig, vil vi give dig et resumé af det, du har fortalt.

Herefter stiller vi dig tre spørgsmål, som kan være en hjælp til at fokusere på hjertet i det, du har fortalt, inspirere dig til at overveje, om der er noget, du kan gøre, og hjælpe dig til at runde af.

Hvis du ønsker det, kan vi afslutte med at bede om Guds helende nærvær til det, du har fortalt om.

Der afsættes samlet 30 minutter i alt.

Bestil en gratis lyttetid ved at skrive til Bente på blp@areopagos.org eller telefon 6047 4390, så vil hun sætte dig i kontakt med en ledig lytter.