Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Hvor skal vi hen?

Hvor skal vi hen?
Udgivet ons d. 29. sep 2021, kl. 07:26
Nyheder

Kære menighed ved Skt. Hans Kirke!

Kirkens medarbejdere og menighedsrådet arbejder i denne tid med visionen for vores kirke for de næste par år. I slutningen af oktober samles vi til en visionsdag sammen med konsulent Dorte Kappelgaard fra Kirkefondet. Hun har god erfaring i arbejdet med visioner for kirker, så det er en spændende proces, som vi står i.

I forbindelse med visionsarbejdet vil vi gerne stille jer i menigheden og sognet to spørgsmål:

  1. Hvor er vi som kirke?
  2. Hvad skal vi have fokus på de næste par år? 

Vi håber, at mange af jer vil tage jer tid til at besvare spørgsmålene, for jeres svar er vigtige i visionsprocessen.

 Sådan svarer du

  1. Skriv en mail til: annelenecarlsen@gmail.com eller clausweber75@gmail.com - eller
  2. Mød op til kirkekaffe i oktober og tag en snak med en af os i menighedsrådet - eller
  3. Skriv en kommentar herunder

Vi glæder os til at læse/høre dit bidrag til visionsarbejdet for Sankt Hans Kirke.


Kommentarer

Tilføj kommentar