Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Koncert med Odense Motetkor

Dato
Søndag d. 18. december 2022, Kl. 16:00 til kl. 17:00
Sted
Sankt Hans Kirke, Sankt Hans Plads 2, 5000 Odense C
Pris
Entre

Odense Motetkor er - traditionen tro - klar med et flot juleprogram til koncerten fjerde søndag i advent. 

Både vores trofaste publikum og alle dem, der ikke har været her før, bydes hjertelig velkommen til en buket af ny og gammel julemusik fra nær og fjern. 

Man kan møde nogle af de smukke satser af John Rutter, som næsten får duften af brunkager og brændt gran til at brede sig i kirken. Og man skal selvfølgelig heller ikke snydes for en lille afdeling med nogle af vore gamle julesalmer klædt i rødt og hvidt, ligesom nogle af de traditionelle engelske carols også bliver en del af programmet.  Korets dirigent Christian Dyrst har skrevet et par julemotetter som uropføres ved koncerten, og mon ikke også Odense Motetkor har forberedt en julegave ...