Lørdag d. 31. oktober 2020, Kl. 16:00 til kl. 17:00

Velkommen til koncert med Zenobia. En trio, der har den danske sangskat under huden med nye melodier til kendte sange eller nye sange i tråd  med den danske tradition.

Koncerten vil desuden byde på Zenobias egne kompositioner indenfor den folkemusikalske genre.

Zenobias koncerter er især kendt for tre ting: Et intenst nærvær til publikum, fortællinger, der bygger bro fra traditionens soundtrack til nutiden – og stor musikalsk livsglæde. Det er i mødet mellem rigsspillemanden Mette Kathrine Jensen Stærk på harmonika, sangerinden Louise Støjberg og pianisten Charlotte Støjberg - der har både har salmer og tango i blodet – at traditionen videreføres og fornys.

Med mere end 1000 koncerter, 10.000 solgte cd’er og en pris i ryggen er trioen en veletableret og virtuos nydelse.

Entré: 50 kr, som helst betales via mobil-pay eller med aftalte penge i kontanter.

 Dørene åbnes kl. 15.30.

 Koncerten er et samarbejde mellem Kor72 og Sankt Hans Kirke. 

Koncert med Zenobia
Sted Sankt Hans Kirke, Sankt Hans Plads 2, 5000 Odense C
Pris
50