Odense Drengekor

Velkommen til Odense Drengekor!

Odense Drengekor byder velkommen til alle sang- og musikglade drenge fra 3. klasse og frem til stemmen går i overgang. Fællesskab og kammeratskab er kodeordene for byens drengekor, hvor der synges musik på højeste niveau.

Korprøverne er afvekslende med hurtige skift, da det kan være svært at sidde stille efter en lang skoledag. Alle drenge tilbydes solosang af en faguddannet sangpædagog, såvel som der er elementer af hørelære og musikteori i korprøverne.

Vi synger musik fra mange forskellige lande, og mange forskellige genrer, både klassisk, rytmisk, spirituals mm.

Koret øver hver torsdag kl 15.00-16.30 i Sankt Hans Kirkes menighedshus.

Solosang kan dog ligge uden for disse tider. Man er altid velkommen til at komme tidligere for at ”hænge ud”, lave lektier, spise, læse eller tage et slag bordfodbold.

Drengene optages i koret fra 3.klasse. 

 

Korleder

 

Susanne Krog Thesbjerg er korleder for drengekoret. Susanne er organist i Sct.Hans Kirkes, hvor hun, udover at spille til gudstjenester og kirkelige handlinger, også varetager kirkens koncertliv, samt korleder for kirkens professionelle kantori samt kirkens spirekor. Hun har kirkemusikalsk kandidateksamen fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København, samt kandidat i klassisk korledelse fra Syddansk Musikkonservatorium. Hun har suppleret sin uddannelse med fordybelse i fag som elementær musikopdragelse, hørelære for børn, pædagogik og endelig børnekorsledelse. Desuden har hun tidligere læst til folkeskolelærer på Frederiksberg Lærerseminarium.

Sangpædagog

Kristine Becker Lund er sangpædagog for drengekoret og underviser i solosang. Kristine er uddannet klassisk sanger på Syddansk Musikkonservatorium og sidenhen fra Opera-akademiet ved Det Kongelige Teater i København. Hun har sunget store roller i både ind- og udland, og hun har også været inviteret med som solist, da Hendes Majestæt Dronning Margrethe rejste til Sydkorea på statsbesøg. Kristine har stor erfaring i sangundervisning på alle niveauer og aldre.

Kristine stammer fra Fyn, hvor hun startede sin karriere på Nyborg Voldspil, og sidenhen indtog hun hele verdens operascener.

Hvad er et drengekor?

Et drengekor er et kor bestående af drenge, hvis stemmer endnu ikke er gået i overgang. Odense Drengekor vil blive suppleret med mandsstemmer af tenorer og basser, således at der kan synges hele det klassiske og moderne repertoire.

Der findes pt. ca. 17 drengekor i Danmark, så det er en lille eksklusiv klub.  For mange drengekorssangere bliver årene i drengekoret til et livslangt liv med musik og sang. Drengekor er meget andet end sang. Det er også sociale aktiviteter, ture, leg og hygge i et skønt fællesskab på tværs af aldre og generationer.

Yderligere information og tilmelding:

Organist Susanne Thesbjerg
odensedrengekor@sankthanskirke.dk
Tlf: 21 41 04 81

Hent en PDF-holder HER