31/10/2024 0 Kommentarer
Sankt Hans Kirke søger ny kirke-kulturmedarbejder
Sankt Hans Kirke søger ny kirke-kulturmedarbejder
# Nyheder
Sankt Hans Kirke søger ny kirke-kulturmedarbejder
Udadvendt kirke- og kulturmedarbejder med fokus på børn, unge og frivillige
Ansøgningsfrist: 17.11.2024
Stillingen er på 30 timer om ugen og ønskes besat pr. 1. februar 2025 eller tidligere.
Sankt Hans Kirke er placeret midt i Odense, og vi ser det som en af vore primære opgaver at være en kirke, der er aktiv i midtbyens liv. I ugens løb er der derfor mange forskelligartede aktiviteter, og om søndagen fyldes kirken med en aktivt deltagende menighed med mange frivillige.
Menigheden består af mennesker i alle aldre fra hele Odense og omegn. Blandt andet er der mange unge, særligt studerende, og børnefamilier både med små og store børn. I sognet er der en majoritet af 20-30 årige.
Stillingsbeskrivelse
Som vores nye kirke- og kulturmedarbejder får du særligt ansvar for arbejdet med børn og unge, diakoni og frivilligkoordinering. Der vil indgå nogle opgaver, som vedrører voksne.
Konkret forestiller vi os, at du udfylder en rolle i aktiviteter som:
- Minikonfirmandundervisning,
- Messy Church (familiegudstjeneste i hverdagen med aktiviteter og fællesspisning),
- Skoletjeneste (samarbejde mellem kirke og skole)
- Formidling og aktiviteter for børn og teenagere under gudstjenesten
- Legestue i sognehuset
- Events f.eks. for børn og/eller unge
Aktiviteterne falder både i løbet af ugen og ved søndagens højmesse, og du kommer til at indgå i tæt samarbejde med vores nuværende kirke- og kulturmedarbejder samt præsterne, de øvrige ansatte og frivillige.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Rækker ud med den kristne tro til andre med respekt for forskellighed
- Er fortrolig med den kristne tro og folkekirkens gudstjeneste
- Kan se dig selv som en del af menigheden
- Har erfaring med at arbejde med børn eller unge i kristne sammenhænge
- Er vant til at bruge forskellige sociale medier i kontakten med de unge
- Er vant til at bruge office-programmer
Arbejdssted og -tid
Du får kontorfaciliteter i sognehuset. Arbejdstiden kan variere, og der må påregnes aften- og weekendarbejde. Der bliver indhentet børne- og straffeattest samt referencer.
Der er tale om en fast stilling, så det er vigtigt, at du kan se dig i stillingen i flere år.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirke- og kulturmedarbejde.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk. Der er uddannelseskrav til stillingen. Se § 14 og 15 i Cirkulære nr. 10001 af 12/11 2019. Det er en betingelse, at den obligatoriske grunduddannelse for kirke- og kulturmedarbejdere gennemføres inden for to år efter ansættelsens start, medmindre du i kraft af din hidtidige uddannelse opfylder uddannelseskravet.
Medarbejdere, der ikke opfylder uddannelseskrav og ikke har gennemført den obligatoriske grunduddannelse aflønnes i løngruppe 1. Årslønnen aftales indenfor intervallet 321.916,00 kr. – 426.538,00 kr.(nutidskroner). Fikspunktet er 338.012,00 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør 35.368,00 kr. (nutidskroner).
Medarbejdere, der opfylder uddannelseskrav eller har gennemført den obligatoriske grunduddannelse, aflønnes i løngruppe 2. Årslønnen aftales indenfor intervallet 338.012,00 kr. – 482.873,00 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 354.107,00 kr.(nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør 35.368,00 kr. (nutidskroner). OK tillæg på 982,00 kr. (nutidskroner) pr. år.
Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Du ansættes af menighedrådet ved Sankt Hans Kirke, Sankt Hans Pl. 2, 5000 Odense C.
Lønnen aftales mellem menighedsrådet og Kirkekultur.nu.
Nærmere oplysninger om stillingen
Du er velkommen til at kontakte menighedsrådsformand Heidi Munk, tlf. 41666928, eller kontaktperson Annette Winther, tlf. 41433943 for nærmere information.
Ansøgningen og relevante bilag skal være os i hænde senest 17. november 2024 kl. 13 på e-mail: 7781fortrolig@sogn.dk
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler d. 26. november.
Klik på HER og læs stillingsbeskrivelsen
Kommentarer