02/04/2025 0 Comments
Velkommen til Esbern
Velkommen til Esbern
# Nyheder

Velkommen til Esbern
Esbern Skovgaard er ansat som kirke-kulturmedarbejder. Esbern har skrevet denne lille præsentation af sig selv:
Jeg er pr. 1. januar ansat som kirke-kultur-medarbejder efter Thomas. Det er med den allerstørste glæde, at jeg tiltræder dette job. Kort fortalt om mig selv, så samler en lang række livserfaringer både fra jobs, frivilligt arbejde og min egen trosvandring gennem en lang årrække sig i det engagement, som stillingen kræver. Det glæder jeg mig til - ligesom jeg oplever en overvældende modtagelse fra rigtig mange sider i menigheden. Det varmer og giver frimodighed :-)
Jeg er blevet bedt om, at løfte opgaverne på min egen måde - jeg skal ikke være "en ny Edel eller Thomas". Jeg har den dybeste respekt for det arbejde, mine to forgængere har stået for - der er meget at leve op til og et stærkt grundlag at arbejde videre på. Når det er sagt, så tager jeg imod opfordringen - jeg kommer nok til at lave "lidt larm" i mit arbejde, for det budskab, vi som menighed er kaldet til at bære ud til verden, er det største, der findes. Og det skal kunne høres, ses og mærkes, at Gud elsker alle, hver og en.
Tak for tilliden - vi ses i mylderet af gudstjenester, aktiviteter, frivilligt arbejde, oplevelser og meget mere .... /Esbern Skovgaard
Comments